Om festivalen

Med koncerter i Viborg Musiksal, Ørslev Kloster og udvalgte kirker omkring Limfjorden præsenterer vi kammermusik med nogle af landets bedste musikere i samarbejde med internationale stjerner.

Festivalen afholder fra 18. januar til 1. februar nytårskoncerter, hvor en række af landets fremtrædende musikere optræder. Vi får bl.a. besøg af en række musikere fra DR Symfoniorkestret som vil opføre M. Ravels strygekvartet og uropføre en kvintet for kvartet og engelskhorn af Flemming Friis. Derudover får vi igen besøg af den internationale stjernepianist Andrei Korobeinikov, som bl.a. opfører J.S. Bach Goldbergvariationer på Ørslev Kloster.

Festivalen som foregår i noget af Danmarks smukkeste natur, har på få år opnået stor opbakning og anerkendelse. Vi er også stolte af at begejstre et bredt publikum, som ikke nødvendigvis har lyttet til klassisk musik før, ved at fastholde et program på højeste kunstneriske niveau, samtidig med at publikum kan mærke at kunstnerne brænder for det de laver.

Rigtig god fornøjelse!

Aleksander Kølbel, violinist og kunstnerisk leder

Optagelse fra festivalen:

Festivalen gennemføres med støtte fra:


Festivalen ønsker at takke organister og menighedsråd ved Taarup Kirke, Skals Kirke, samt Vestervang Kirke for samarbejdet